Kom og brodér fugle sammen med os – hyggelig gang i Flere Fugle butikken!
Fugle har fået deres velfortjente øjeblik i rampelyset. Flere og flere har fået øjnene op for alt fra byens gråspurve til havørne, mejser og mursejlere. Derfor har Re:wair slået sig sammen med Flere Fugle og DOF Ung for at invitere til en kreativ aften i fuglenes tegn.
Så hvis du også er blevet lidt nysgerrig på fugle, allerede er fugleentusiast eller bare har lyst til en hyggelig aften med nål og tråd, så kom med, når Re:wair inviterer til fuglebroderi hos Flere Fugle Bageri og Butik.
Mens du broderer, deler DOF (Dansk Ornotologisk Forening) Ung ud af deres viden, historier og begejstring for fuglelivet omkring os. Du kan altså både lære om fugle og brodere dem på samme tid – måske den hyggeligste måde at fejre fuglene på.
Det er gratis at deltage, og vi sørger for et gratis broderisæt med alt, hvad du skal bruge. Du behøver hverken kende dine fuglearter eller have erfaring med broderi for at være med.
Der vil desuden være mulighed for at købe mad og drikke hos vores værter, Flere Fugle Bageri og Butik.
Vi glæder os til at se dig til en aften med fugle, håndværk og godt selskab.
