Re:wair x FLOR
FAUNA BRODERI MED FLOR & RE:WAIR
Broderi i faunaens tegn
Den vilde natur findes overalt omkring os – i vejkanter, skove, enge og haver. Med denne kollektion hylder Re:wair og Flor den danske flora og fauna gennem broderi, genbrugstekstiler og godt håndværk.
Flor arbejder for at skabe større opmærksomhed på biodiversitet og den vilde natur, mens Re:wair giver eksisterende tekstiler nyt liv gennem broderi. Sammen har vi skabt en kollektion med motiver inspireret af planter og arter fra Flors univers – en hyldest til den natur, vi er en del af, og som fortjener vores opmærksomhed.
Hvert broderi forener æstetik, naturglæde og omtanke for vores miljø. Et lille stykke natur, du kan tage med dig – og en påmindelse om at se nærmere på livet, der vokser og blomstrer omkring os, samt at reparere det tøj vi allerede har og give det et personligt touch!
Send os gerne dit broderi - så vi kan inspirere flere til at brodere.
Flor har vedlagt deres motiver, som kan bruges som inspiration - og ellers kan du finde inspiration i naturen omkring dig.
Vi har sammen udvalgt 4, som du kan få i dit broderikit. Find broderikit’s her.
Vi har følgende events i forbindelse med fauna broderi:
Ingen events/workshops er planlagt i øjeblikket
Rødkløver
Rødkløver (trifolium pratense) er en hjemmehørende, flerårig plante med smukke rosa til rødviolette blomster, der blomstrer fra maj til september. Den er en vigtig nektarkilde for bier, humlebier og sommerfugle og bidrager samtidig til at forbedre jorden ved at binde kvælstof.
Kaprifolie
Kaprifolie (lonicera periclymenum) er en hjemmehørende slyngplante med duftende, cremehvide til gullige blomster, ofte med et rosa skær, som blomstrer fra juni til september. Blomsterne er rige på nektar og tiltrækker især natsværmere, bier og andre bestøvende insekter.
Strandkål
Strandkål (crambe maritima) er en flerårig kystplante med blågrønne, voksagtige blade og små, hvide blomster, der blomstrer fra maj til juli. Den trives på stenede og sandede strande, hvor blomsterne er en vigtig fødekilde for bier, svirrefluer og andre bestøvende insekter.
Brændenælde
Brændenælde (urtica dioica) er en hjemmehørende, flerårig plante, der kendes på sine savtakkede blade og fine brændhår. Selvom den ofte betragtes som ukrudt, er den en af de vigtigste værtsplanter for mange sommerfuglelarver og en værdifuld plante for biodiversiteten.
Send os dit broderi
Klik for at læse mere om os:
