Om Projektet-Craftivism

Sammentrækningen af ordene craft og activism, refererer til at bruge kreativitet og håndarbejde til at skabe forandring – i denne sammenhæng forandring i forhold til klima og miljø.

Vi vil med dette projekt, give unge muligheden for at blive en del af den grønne omstilling ved at udruste dem med viden, værktøjer og fællesskab til selv at kunne tage kampen op mod tøjspild og fast fashion.

Vi bekæmper klima-angst gennem empowerment, håb og konkrete handlingsrettede metoder, og vi inspirerer unge ildsjæle til at vise vejen mod et mere bæredygtigt tøjforbrug.

Vi laver en række upcycling workshops, anti-tøjspild events såsom tøjbyttemarked og modeshow, og Craftivism universet, som er en handlingsbank, hvor unge kan blive inspireret gennem f.eks. remake guides, reparation guides og tips til hvor man kan købe genbrugstøj.