Re:fashion Days I Nordhus 2025

En festivalsdag spækket med sy og krea workshops, tøjbyttemarked, modeshow, og mere!

  • Workshop 1: Broderi på dug

    Kom og vær med til en kreativ workshop, hvor vi sammen broderer fede motiver på en lang dug til Nordhus.

    Det kræver ingen erfaring – du kan både være øvet eller helt nybegynder. Vi hjælper dig i gang, og der er masser af plads til at eksperimentere og lære undervejs.

    Dugen bliver fremover en fast del af vores fællesmiddage i Nordhus, så du får mulighed for at sætte dit personlige præg på de rammer, vi deler sammen.

  • Workshop 2: Taske med snøredetalje

    Vil du designe din helt egen unikke taske? På denne workshop lærer du at sy en taske med snørredetalje.

    Du kan vælge imellem forskellige størrelser og udtryk - Vi har skabelonerne klar til at hjælpe dig i gang, men det er kun fantasien der sætter grænserne. Tasken kan blive customized med tilføjelser af lange stropper, pynt, lommer, Re:wair logo eller giv tasken dit personlige præg med spraymaling.

    Tasken kan bruges på utallige måder: som projekttaske, hverdagstaske, indertaske, weekendtaske, smykkepose eller opbevaringspose. Du kan også vælge at lave paneler, rund bund eller andre detaljer, der giver din taske sit helt særlige look.

    Til workshoppen vil der være symaskiner, overlocker, tekstil, tråd, skabeloner og spraymaling til rådighed.

  • Workshop 3: Bag charm

    Her kan du forvandle aflagte tekstiler til unikke bag charms – små vedhæng til din taske, dine nøgler eller hvad du ellers har lyst til at pynte med et personligt touch.

    Vi guider dig hele vejen og giver tips til at bruge mønsterdele, sakse og symaskiner. Vi stiller genbrugstekstiler, symaskiner, overlockere, tråd og masser af krea-grej til rådighed – så du kan fokusere på at slippe kreativiteten løs.

    Når workshoppen slutter, kan du selvfølgelig tage din nye taskecharm med hjem – klar til at give din hverdag lidt ekstra farve

  • Workshop 4: Soltryk på tøj

    Med soltryk, også kaldet cyanotypi, kan du ved hjælp at solens stråler lave print på dit tøj.

    Så tag dit gamle bomuldstøj med til Re:fashion Days, og giv liv og motiv til dine gamle klæder.

Tøjbyttemarked med en reparationsstation

KL.11-14
SÅDAN BYTTER DU:

Medbring 1-10 stykker tøj, som du vil bytte.

1 stykke tøj kan byttes til et andet stykke tøj.

Vi sorterer tøjet løbende - hjælp os med at hænge dit tøj op, hvis der er mange mennesker.

❌INGEN sokker eller undertøj - Vi har lavet nogle undtagelser for tøj, der typisk er svært at bytte, så markedet ikke går i stå.

✔️Tag kun det tøj, du har brug for

✔️Medbring kun tøj, som du selv ville overtage – tøj, der er rent, pænt og uden huller, pletter osv.

Alle køn og størrelser er velkomne!

Modeshow

Kl. 16:15 - 17:15

Host: Nikolaj Storm

Se upcyclede designs fra årets Upcycling Challenge med temaet SCRAPS - Som publikum, kan du være med til at kåre vinderne!

Udover upcyclet modeshow er der også modeshow med styling af tøjbyttemarkedstøj stylet af

Nikolaj Storm!